Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/227

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
199
Halfdan Gamle.

Hildegunn var
hendes Moder,
Barn af Svaava
og Søkongen;

alt er det Æt din,
Ottar heimske,[1]
veed du nu nok,
vil du end mere?

Der opregnes nu end videre flere Ætter, som forstørstedelen nedenfor ville komme til at omtales, nemlig Dags og Thore Drengemoders, Arngrim Berserks, Vølsungernes og Harald Hildetands, hvorpaa Hyndla gaar over til at tale om Gudernes Ætter, deres Mysterier, og Ragnarøkk, hvorfor dette Kvad ogsaa kaldes den korte Vøluspaa[2].

Hyndluljod nævner altsaa som de ypperste Slægter Skjoldunger, Skilfinger, Ødlinger, Ylfinger, Ynglinger, længere nede ogsaa Vølsunger, og som Stamfader til alle eller de fleste af dem nævner det en Skjoldunge-Fyrste ved Navn Halfdan, hvis Ry naaede til Verdens fire Hjørner. Et Sagn om en saadan Kong Halfdan maa altsaa have været til allerede i Midten af det 8de Aarhundrede.

Fundinn Noregr udmaler Sagnet vidtløftigere, ligesom det og lokaliserer det. „Ring“, heder det her, „en Søn af Kong Raum, ejede Ringerike og Valdres, og blev gift med en Datter af Søkongen Visil. Deres Søn var Halfdan Gamle. Da han tog ved Kongedømmet, gjorde han et stort Midvintersblot, og blotede for at det skulde forundes ham at leve 300 Aar i sit Kongedømme, saaledes som Snæ hin Gamle ifølge Sagnet skulde have levet. Ved Fretten fik han imidlertid det Svar, at han vistnok ikke skulde leve i mere end een Menneskealder, men i samfulde 300 Aar skulde der ej være nogen ikkefyrstelig Mand eller nogen Kvinde i hans Æt. Han var en stor Hærmand og herjede vide om Østerveg. Der dræbte han i Enekamp en Konge ved Navn Sigtrygg, og egtede Alfny[3] en Datter af Kong Eymund fra Holmgard. De havde ni Sønner, Thengill, Ræsir, Gram, Gylfe, Hilmir, Jøfur, Tigge, Skole og Harre, om hvilke ni det er fortalt, at de alle vare jevngamle, og som bleve saa berømte, at deres Navne i alle Digte bruges som Fyrste- eller Kongenavn. Ingen af dem skal have haft Børn, og faldt de alle paa een Gang i et Slag. End havde de andre ni Sønner, ved Navn Hildir, Næfil, Aude, Skelfir, Dag, Brage, Budle, Lofde, Sigar; Hildir, Sigar og Lofde vare Hærkonger; Aude, Budle og Næfil vare Sø-Konger; Dag, Skelfir og Brage sad hjemme. Dag var gift med Thore Drengemoder, og havde ni Sønner; en hed ... Arngrim Berserk[4],...... denne fra Halfdan nedstammende Æt hed

  1. d. e. uvidende.
  2. Snorra Edda, c. 5.
  3. Rettere Almveig.
  4. Derforuden nævnes tre andre, Ole, Aam og Jøfr eller Jøfur. Fra Ole ledes