Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/227

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
199
Halfdan Gamle.

Hildegunn var
hendes Moder,
Barn af Svaava
og Søkongen;

alt er det Æt din,
Ottar heimſke,[1]
veed du nu nok,
vil du end mere?

Der opregnes nu end videre flere Ætter, ſom forſtørſtedelen nedenfor ville komme til at omtales, nemlig Dags og Thore Drengemoders, Arngrim Berſerks, Vølſungernes og Harald Hildetands, hvorpaa Hyndla gaar over til at tale om Gudernes Ætter, deres Myſterier, og Ragnarøkk, hvorfor dette Kvad ogſaa kaldes den korte Vøluſpaa[2].

Hyndluljod nævner altſaa ſom de ypperſte Slægter Skjoldunger, Skilfinger, Ødlinger, Ylfinger, Ynglinger, længere nede ogſaa Vølſunger, og ſom Stamfader til alle eller de fleſte af dem nævner det en Skjoldunge-Fyrſte ved Navn Halfdan, hvis Ry naaede til Verdens fire Hjørner. Et Sagn om en ſaadan Kong Halfdan maa altſaa have været til allerede i Midten af det 8de Aarhundrede.

Fundinn Noregr udmaler Sagnet vidtløftigere, ligeſom det og lokaliſerer det. „Ring“, heder det her, „en Søn af Kong Raum, ejede Ringerike og Valdres, og blev gift med en Datter af Søkongen Viſil. Deres Søn var Halfdan Gamle. Da han tog ved Kongedømmet, gjorde han et ſtort Midvintersblot, og blotede for at det ſkulde forundes ham at leve 300 Aar i ſit Kongedømme, ſaaledes ſom Snæ hin Gamle ifølge Sagnet ſkulde have levet. Ved Fretten fik han imidlertid det Svar, at han viſtnok ikke ſkulde leve i mere end een Menneſkealder, men i ſamfulde 300 Aar ſkulde der ej være nogen ikkefyrſtelig Mand eller nogen Kvinde i hans Æt. Han var en ſtor Hærmand og herjede vide om Øſterveg. Der dræbte han i Enekamp en Konge ved Navn Sigtrygg, og egtede Alfny[3] en Datter af Kong Eymund fra Holmgard. De havde ni Sønner, Thengill, Ræſir, Gram, Gylfe, Hilmir, Jøfur, Tigge, Skole og Harre, om hvilke ni det er fortalt, at de alle vare jevngamle, og ſom bleve ſaa berømte, at deres Navne i alle Digte bruges ſom Fyrſte- eller Kongenavn. Ingen af dem ſkal have haft Børn, og faldt de alle paa een Gang i et Slag. End havde de andre ni Sønner, ved Navn Hildir, Næfil, Aude, Skelfir, Dag, Brage, Budle, Lofde, Sigar; Hildir, Sigar og Lofde vare Hærkonger; Aude, Budle og Næfil vare Sø-Konger; Dag, Skelfir og Brage ſad hjemme. Dag var gift med Thore Drengemoder, og havde ni Sønner; en hed … Arngrim Berſerk[4],…… denne fra Halfdan nedſtammende Æt hed

  1. d. e. uvidende.
  2. Snorra Edda, c. 5.
  3. Rettere Almveig.
  4. Derforuden nævnes tre andre, Ole, Aam og Jøfr eller Jøfur. Fra Ole ledes