Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/56

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


er, desto bitrere former faar ogsaa havesygen. En god skole for den ungdom, der vokser op under disse stridigheder, forberedende sig til engang selv at optage kampen med den ældre slegt!

 Det er ikke vanskeligt at forstaa, at mistænksomhed er et træk, som historisk har maattet udvikle sig hos vor bonde. Han har været trukket saa grundig op af sportulerende embedsmænd, at det er rimeligt, han føler sig usikker ligeoverfor alt fremmed. Han har vænnet sig til at se en fiende i det, der kommer udenfra. Til gjengjæld vil man finde, at naar en mand først har vundet hans tillid, — det sker lettest, hvis han hører til. en slegt, der er blit hjemme i bygden, — er al mistro gjerne borte. Og eftersom vore bønder nu naar i stedse livligere kontakt med udenverdenen, mens deres selvtillid gjennem deres deltagelse i det ofientlige liv befinder sig i jevn stigen, vil sikkert deres mistænksomhed delvis komme til at fortage sig.

 En saare farlig indflydelse har den religiøse smitsot øvet paa bønderne. Det var allerede Vinje paa det rene med:

 «Hans var no ein gudeleg mann, han, imindsto hengde han og endaa meir hans mange vaksne born paa hovudet, og las berre disse smaabøkerne fraa Gram og Lammers skrift og alle slike trudomsbøker; ja Lammers var endaa der paa garden i