Side:Det nittende aarhundres kulturkamp i Norge.djvu/455

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

her særlig savnes, er foranstaltninger, der gjør loven effektiv. Hvormeget der skydes til ulovlig tid og paa fremmed grund i vort land, er ganske utroligt. Der er krybskyttere, som skaffer sig en hel liden næringsvei ved at afbeite storfugleterrænerne i fredningstiden, mens den virkelige eier holder sig loyalt hjemme og ovenikjøbet kanske har den fornøielse at høre skuddene. Der trænges et ordnet jagtopsyn i vort land, der trænges ogsaa bestemmelser om forudsætningen for at kunne færdes med bøsse og hund i andenmands trræn. Det er ikke nok, at man angir at gaa paa kraakejagt. Krybskytterne færdes iøvrigt meget hyppig uden hund, de skyder paa lok.

Her kunde der sies: Det anførte viser jo, at respekten for eiendomsretten i Norge slet ikke er stor — tvertimod. Selv om man kun tænker paa den offentlige menings respekt for eiendomsretten og dens officielle udtryk, saa synes der i det almindelige krybskytteri at være udtrykt en opinion. Forklaringen er imidlertid den, at jagten i de fleste dele af vort land har været betragtet som en herlighed, der med faa indskrænkninger var allemands eiendom. Den nye lov ansaaes derfor af mange netop som en indskrænkning af den hellige eiendomsret. Ogsaa her kunde der være anledning til at paaberaabe grundloven, og det er virkelig blit gjort, omend kun i avisopsatser. Tankegangen er den samme