opgaver, som «Granskeren» i de faa aar 1840—43 vier en grundig og samvittighedsfuld undersøgelse[1].
«For saa vidt vil Granskeren altid blive énsidig», sier Daa selv i sin prospekt, «at den kun vil virke som de liberales blad, for fremadskridningen paa den grundlovmæssige bane.» Og hvad denne fremadskriden betyder, fremgaar af Daas ytring, at der for at sikre et sandt konstitutionelt styre intet andet raad gives end det, som er «befundet probat i England, nemlig, at nationalforsamlingen, der hos os mere end i noget andet land maa have formodningen for sig om at være udgaaen af folket, sætter sig i et saa imponerende forhold til den exekutive magt, at denne ikke vover at handle uden i konsekvens af den af forsamlingen udtalte aand.» Daa har her allerede udtalt den politiske grundanskuelse, som Sverdrup senere søgte at slaa fast i vort offentlige liv.
Det er ikke for intet, at Daa nævner England. Ikke blot var det parlamentarismens hjemland, men Daa var i det hele taget sterkt interesseret for engelsk aandsliv, en entusiastisk beundrer af Eng-
- ↑ Der er bl. a. afhandlinger om kreditforening for grundbesiddere, om statsbudgettets deling i extraordinært og ordinært, om forholdet mellem selveiere og leilændinger, om jordudstykning og dens indflydelse paa landbruget og folket i det hele, — om privatbanker eller filialafdelinger osv. osv. Om Bergens musæum findes en ganske udførlig artikel.
