forestaa undervisningen i statsøkonomi. Atter kom der hindringer. Det juridiske fakultets medlemmer Schweigaard og Motzfeldt indgav en forestilling, hvori de fremhævede nødvendigheden af, at statistik og statsøkonomi foredroges af en jurist. Kollegiet fastholdt sin indstilling, men en kgl. resolution af 27de marts 1837 overdrog posten midlertidig til Schweigaard. Efter en langvarig universitetsfeide, hvorunder selve den økonomiske lærerpost blev noget omordnet, blev den ved kgl. res. af 26de marts 1840 henlagt til det juridiske fakultet og tildelt Schweigaard. Hvad der end denne gang kunde være berettiget i det juridiske fakultets mening, saa maatte den nye skuffelse føles dobbelt sterkt af Daa. Og fremgangsmaaden ved besættelsen af lærerposten i historie var i ethvert fald stridende mod honnet skik og sedvane. At Daa opfattede det hele som et udslag af «servilitet», var ganske naturligt. Han hørte til oppositionen, derfor blev han lukket ude. Han bar stødet med altfor liden fatning. I de forskjellige stridigheder, hvori han indviklede sig, dels med Schweigaard, dels med Munch, brugte han grove ord. «En lemlæstet invalid i administrationens tjeneste», er hans udtryk om Schweigaard[1], og
- ↑ «Daa smører sig til med tjære — for at faa Schweigaard sort som beg», lyder ogsaa Henrik Wergelands epigram.
