först sammenbinder den hele Statsudvikling til en virkelig Eenhed. Spörge vi nu, hvorledes dette Statsindivid skal repræsenteres — og dets Repræsentation er jo selv kun et Led i Nationens mod Klarhed stræbende Udvikling — da kan dette kun skee ved en Institution, der med Bevidsthed, klart og anskueligt gjengiver hiin Organismes væsentlige Elementer, altsaa en saadan, hvor deels Mangfoldigheden, Omskifteligheden, de forskjellige Grunde, temporære Interesser og Hensyn have bekvemme tilsvarende Organer, men hvor ogsaa Eenheden, Conseqventsen, hiin Individualitetens sammenbindende Traad klart og netop som saadan fremtræder. At nu Statens Eenhed maa paa en Maade repræsenteres ved at een Person stedse staaer i Spidsen for den ellers mangfoldigt sammensatte Regjering, anerkjendes nu gjerne ogsaa i Republiken, hvor man dog stedse har en Præsident eller hvad han nu kan kaldes. Men denne Repræsentation er af den Grund falsk, at den kun udtrykker et öieblikkeligt Middelpunct, et Udslag af Öieblikkets mangfoldige og forskjelligt virkende Kræfter, men har Intet at bestille med Nationens dybere, gjennem de forskjellige Tider successive sig udviklende Eenhed. Den valgte Præsident staaer desuden kun som et Resultat af Tidens Stemning og
