I det gamle Rom.
„Er det her, Veien gaar til den Gade, som kaldes den patriciske, unge Herre?“
„Ja vist. Det Sted, hvor vi nu er, fører Navnet Carinæ, hvor Rigmændene har sine Boliger. Herfra gaar Veien til Tellus's Tempel, og kommer De først did, saa er det ikke langt til den patriciske Gade. Er De imidlertid ikke sikker paa Veien, saa kan De følge mig. Jeg skal til den viminalske Port og kan vise Dem, i hvilken Retning De skal gaa“.
„Det er mig kjært, og jeg takker Dem“, svarede den fremmede, som man efter Klædedragten kunde skjønne var en Østerlænder.
„Hvem er det, De søger efter i den Del af Byen?“ spurgte den unge Romer, hvis kostbare Tunika gav tilkjende, at han tilhørte de høiere Stænder.
“Kjøbmanden Chrysalos”, var Svaret. “Kjender De ham?”
„Hvem kjender ikke Chrysalos, den rigeste Kjøbmand i hint Kvarter? Skjønt han af Fødsel ikke er Romer, er han dog romersk Borger, og han er skjønt Jøde dog i stor Anseelse hos mange Romere for sin Retskaffenheds Skyld. Min egen Fader besøger ham ofte i Forretninger.
