Side:Den norske kirkes historie i reformationsaarhundredet.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
I.
Reformations-kirkens forfatning og gudstjeneste-ordning.


Efterat den katolske kirke var bleven lagt i ruiner, forløb der nogen tid, inden man tog fat paa arbeidet med at opbygge den lutherske kirke i vort land. Der opstaar saaledes en overgangstid, i hvilken alt er i opløsning; hele det norske kirkevæsen ligner et herreløst vrag, der tumles om af vind og vove. Jeg gaar over til at tage denne overgangstid nærmere i øiesyn.

Den 17de juni 1537 udstedte Kristian den tredje en skrivelse til lensherren paa Bergenhus, Eske Bilde, indeholdende forskrifter om, hvorledes denne skulde gaa frem i henseende til de kirkelige forhold. Lignende skrivelser er efter al sandsynlighed ogsaa udgaaede til andre lensherrer i Norge. De kongelige forskrifter vedrørende kirkevæsenet gaar ud paa følgende:

1. Biskopernes slotte og gaarde, bispestolenes jordegods og alle biskopelige rettigheder skal i overensstemmelse med Kjøbenhavner-recessen af 30te Oktober 1536 inddrages og lægges under kronen.

2. Domkapitlerne skal indtil videre holdes ved magt. De skal nyde alle sine rettigheder og lades i uforstyrret besiddelse af alle sine eiendomme.

3. Klostrene skal inddrages og deres jordegods lægges under kronen som statens eiendom og paa statens vegne styres af verdslige forstandere. Dog skal munke og nonner, forsaavidt som de ikke har forladt sine klostre eller vil forlade dem, have frit ophold sammesteds til sin død. 1 — Dr. Bang: Den norske kirke i det 16de aarh.