Bunden; og naar Brønden er tør, veed man først hvad Vandet er værd.” Men saadant kunde de have viist før, hvis de have fulgt gamle Richards Raad: “Ville I vide, hvad Penge ere værd, saa gaaer hen og laaner nogle; thi den som borger, faaer Sorger, og sandelig gaaer det dem ligeledes, der laane slige Folk, naar de skulle have deres Penge igjen.” Den gamle Richard giver nok et godt Raad: “Lyst til Klædepynt røver Dig din Mynt; før Du spørger din Lyst, saa spørg din Pung.” Forfængelighed er en ligesaa paatrængende Betler som Trang, og end mere uforskammet. Har Du kjøbt Dig et smutt Stykke, saa maa Du kjøbe Dig ti til, for at Stadsen kan passe sammen; men gamle Richard siger: “det er lettere at undertrykke den første Lyst, end at tilfredsstille alle de følgende, og det er ligesaa latterlig! af den Fattige at ville efterligne den Rige, som af Frøen, der vilde blæse sig op, saa stor, som en Oxe.” “Store Skib? kan seile over aaben Sø; Baade maa holde nær Land og Øe.” Dog Straffen følger gjerne saadanne Taabeligheder i Hælene. Gamle Richard siger: Forfængelighed spiser til Frokost med Overflod, til Middag med Armod og til Aften med Skjændsel. Og hvad Lykke og Nytte bringer den tomme Glands os, som har kostet Mange saa meget? Den vedligeholder kanskee Sundheden eller fritager os for Sygdomme eller muntrer vort Sind? Tvertimod, den fremskynder Misundelse og baner os Veien til Fordærvelse. Hvilken Daarskab altsaa, at gjøre Gjeld for saadanne unødvendige Ting. Det er sandt nok, at Auctionsconditionerne idag lyde paa sex Maaneders Henstand med Betalingen, det har lokket mange af Eder hid, ja endog Enkelte her have maaskee ei en eneste. Skilling. Betænk Eder vel; det er en fæl Sag at
