sætte sig i Skyld og Gjeld; I give derved Andre Ret over Eders Frihed. Hvis i ikke betale til rette Tid, saa ville I skamme Eder for Eders Creditorer; I ville ræddes og blues for dem, og naar I tale med dem, komme I med usle, elendige og krybende Undskyldninger, lidt efter lidt tabe I Tro og Love, ja Undseelsen selv og vanære Eder med grove Løgne. Fader Richard siger: “Gjeld er det første Skridt til Last og Løgn det andet, Gjeld bærer Løgnen paa Ryggen.” En fri Mand skulde see ethvert levende Menneske lige i Ansigtet; men Armod røver Selvfølelse og Dyd. “Tom Pose kan ikke staae, men falder “sammen;” saa siger Fader Richard. Hvad vilde I vel tænke om den Regjering, der ved Lov bestemte at Alle skulde klæde sig som Pyntedukter, under Straf af Tugthuus og Slaveri? Med Billighed vilde I sige, vi ere frie, have Ret til at klæde os som vi synes,og at en saadan Befaling var et Brud paa Eders Rettigheder og at Regjeringen var tyranisk. Alligevel underkaste I Eder selv et saadant Tyranni, naar I sætte Eder i Gjeld for overflødige Krambodvarer. Eders Creditorer have Ret til at fængsle Eder, naar I ikke kan betale. Lidet tænke I paa Betaling naar Kjøbet er sluttet; Creditor har en desto bedre Hukommelse, “han er Dagvælger”, siger Fader Richard, “og passer nøie paa Betalingsdagen. Tiden er omme forinden I mærker det, og Fordringen kommer forinden I ere belavede paa at betale. Endog I, som ere betænkte paa at betale til rette Tid, ville dog finde, naar det lakker til Enden med Betalingstiden, at den komme med slig Hast, som om Tiden havde Lynets Vinger. “Den har en kort Faste, som skylder Penge, der skal betales til Paaske,” siger Fader Richard. Da nu Gjeld kan paalægge Dig saadanne for en fribaaren Mand uværdige Lænker, saa
