erklærer, at guldtilførslen er fuldstændig normal . . . Saa faldt det os ind, at en eller anden falskmyntervirksomhet i stor stil kunde ha forvoldt disse abnorme tilstande. Vi har latt gjennemføre en vidtløftig undersøkelse paa dette punkt, men har ikke kunnet opdage noget . . . Siden Sperlingsaken er det — saavidt vi vet — sat en pæl gjennem disse forsøk.
—Jeg tror, De overvurderer mine evner, avbrøt Burns ham. Det var rigtignok mig, som fulgte Willy Sperling til galgen. Men Sperling var anarkist, og det var som saadan, jeg hegtet ham i Soho. Jeg forstaar mig ikke en døit paa falskmynteri . . .
—Taalmodighet, mr. Burns. Jeg er endnu ikke færdig. Dette er netop en sak for Dem. Nu skal De høre: Da vi var beskjæftiget med at undersøke vor guldbeholdning, gjorde vi den opdagelse, som satte os i den største forbauselse: Skjønt vi med meget faa undtagelser negter at utbetale i guld, fandt vi, at tilstrømningen av guld var i stadig og jevn tiltagende. Det saa ut som om markedet er overfyldt av guld. Vi gav ut sedler, men fik for det meste guld igjen.
—Det kan vel ikke bankerne beklage sig over, avbrøt Burns ham smilende.
Cavendish saa sig bekymret om.
—Jeg vet, at jeg kan stole paa Dem og Deres diskretion, sa han med lav stemme. Saken er, at det er alt dette guld som gjør os ængstelig. Vi flommer snart over av guld, — det er en hel flod av sovereigns, som strømmer ind til os. Til at begynde med hilste vi dette med glæde. Men nu fylder det os med rædsler
