fremgangsmaaten. The Royal Society kaldte ham for en bedrager. Og Price hængte sig av fortvilelse. . . . Der har flytt meget blod og mange lidelser av denne røde væske. Og mere vil der flyte. . . .
—De tror altsaa at kunne lage guld av denne tinktur, spurte Delma. Han var blek, og hans øine saa næsten grønne ut i den eiendommelige halvbelysning.
—Ja, sa Marker bestemt. Under visse forutsætninger vil denne væske forvandle kviksølv eller bly til guld. Men mængderne vil være forsvindende for vort formaal. Alt beror paa, at metallerne ikke er elementer. Den vise biskop av Regensburg, Albertus Magnus, har ret. Der findes grundstoffer, men neppe blandt metallerne. Det skal nu vise sig. . . . Jeg har her en glasbeholder med tykke vægger. Den er halvfyldt med natrium. Hvis jeg nu fylder denne tinktur paa beholderen, vil der opstaa en sterk gjæring, som ender med, at al natrium blir opløst til en grøtagtig melkefarvet homogen substans, som er meget sensibel for sterkt lys. Slik. . . .
Marker heldte ved hjælp av en tynd tragt nogen draaper av den røde tinktur ned i glaskulen. Det saa ut, som om kulen skulde sprænges. Det sydet og gjæret i den, saa skummet stod ut av aapningen. Men tinkturen mistet straks sin røde farve, og en tyk, grøtet væske kokte op med bobler og blærer.
—Naar jeg nu, fortsatte kemikeren næsten høitidelig, anbringer denne kule i et lukket rum og utsætter den for en jevn paavirkning av radiumstraaler, vil natriumet spalte sig med stor lethet. . . . Lad os se! . . .
