Foruten føreren og Clifford var der to politimænd ombord samt den mystiske fremmede, som hadde spillet en saa fremtrædende rolle i dette drama.
Det var stille veir med et vestligt drag, da barkassen, som var meget solid og overbygget, forlot Gravesend. Den halet hurtig ind paa kutteren. Barkassen gjorde ca. 10 mils fart, mens »Dina« neppe kom op i mere end 8 mil. Saken syntes at gaa i beste orden og den lille kanon i barkassens baug hadde allerede begyndt at spille, da situationen med et forandredes.
Vinden, som nærmest hadde været sydvestlig, sprang pludselig over til nordvest. Den frisket til, kutterens seil fyldtes og den sløret i nordøstlig retning med stor fart. Samtidig rotet der sig op en del sjø, som generet barkassen ganske betydelig. Ved hjælp av seil og maskine lykkedes det kutteren — ikke blot at holde sit forsprang, men endog at øke det. Den viste sig at være en fortræffelig sjøbaat og blev fortrinlig manøvrert.
Clifford opgav imidlertid ikke jagten tiltrods for at politibaaten laa mere under end over vandet i den høie sjø. Men der var ingen fare for haanden, da hele fartøiet var overbygget og av en meget kraftig konstruktion. Ved daggry hadde kutteren, der laa slik til, at den kunde dra fuld fordel av sin maskine, faat et forsprang av henved en engelsk mil. Den brukte nu sin ballon og top og gjorde en svær fart.
Men der fandtes ikke nogen ombord paa politibaaten som tænkte paa at snu. Man hadde rikelig kul og proviant. Den følgende nat gjorde kutteren et forsøk paa at undfly i mørket ved at gjøre et slag mot nord,
