dre end de allerfleste av os. Hans navn er Jonas Fjeld. Det var ham, som hjalp Ralph Burns med »gribbene«.
—Det er all right, chef. Jeg kjender ham allerede. Saa ham i formiddag oppe i Fleet Street. Og sporet? . . .
—Fjeld har faat en opgave av Bank of England, svarte Redpath efter nogen nølen. Hvori den bestaar, kan jeg ikke si. Men nordmanden tror, at dette mord hænger sammen med de affærer, som det her gjælder. Han tror, at præsidenten for Englands bank er myrdet for at stanse disse undersøkelser, og at det er anarkisterne, som har dræpt ham. Han mistænker . .
—Alexis Okine? . . .
Redpath saa forbauset paa sin underordnede.
—Hvorledes kan De vite det?
—Det er et ganske eiendommeligt tilfælde. I formiddag blev jeg vidne til en liten pudsig scene i »Daily Chronicle«s depechesal. Der sat en høi mand og læste en avis. En ung fyr strakte hals over den andens skulder, øiensynlig for at se, hvad det var som interesserte ham saa sterkt. Det skulde han ikke ha gjort. Avislæseren reiste sig nemlig saa hurtig, at ynglingen fik et dunk under haken, som skaffet ham et saar i læben og gjorde ham en tand fattigere . . . Jeg gav mig i snak med den høie herre, som interesserte sig saa sterkt for artikelen i »Daily Chronicle«. Det var uten tvil den mand, jeg skal følge . . .
—Jonas Fjeld?
—Ja.
—Og den anden?
-Det var ham, vi skal forfølge . . . Okine.
