Der hersket en nervøs stemning i Scotland Yards korridorer. Folk kom og gik uavladelig. Svære uniformerte irlændere blandet sig med smaa, civile detektiver av den mest forskjelligartede type. Der blev ikke talt meget, men de bekymrede miner og det store hastverk vidnet om, at opdagelsesavdelingen hadde en av sine vanskelige dage.
John Redpath, chefen for det hemmelige politi, sat i sit store kontorværelse og utdelte ordrer med en stemme, hvis haarde og energiske klang stod i sterk motstrid til hans lapsete levemandsydre.
—Jeg stoler paa Dem, Clifford, sa Redpath til en tyk og bred mand, som stod foran ham. Det er nu ca. 1½ time siden, at lord Cavendish blev myrdet utenfor sit hus. Men vi har et spor. Og vi har en mand, som skal følge det. Det er en utlænding. —
Der saaes en liten misfornøiet rynke i detektivens runde ansigt.
—Men De vil føle det som en ære at arbeide sammen med ham, fortsatte opdagelseschefen. Han er be-
