solid støpestaalsplate, der hævet sig automatisk i det øieblik, da det lille selskap naadde nederste trin.
Det var et underlig rum, som aapnet sig for de tre morgenfugle. Det laa adskillige meter under jorden og saa ut, som om det var uthult av en eneste kjæmpemæssig betonblok. Det oplystes av en kraftig elektrisk reflektor, som ga alt, der fandtes i det store, rummelige lokale, et straalende fantastisk skjær. I et hjørne saaes en stor esse med en kraftig dynamo. Tynde stænger av et grøngraat metal laa spredt rundt omkring. Paa værelsets langside var der opstillet et bord med kolber, retorter, filtreringsapparater og forøvig alt, som henhører til et kemisk laboratorium.
Alle disse digler og væsker saa imidlertid ikke ut til at ha været benyttet paa lange tider. Et fint lag av støv laa over flasker og glas.
Det syntes, som om alt koncentrerte sig om en liten maskine, der stod paa et meterhøit podium midt i rummet. Det sterke lys faldt ret ned paa den underlige mekanisme, som skinnet med en egen dyp, rolig glans. Et net av tynde rør krummet sig om den alenlange cylinder, og tykke kobbertraade strittet ut til alle kanter, som fangarme paa en blæksprut. Fire tynde akselledninger i vertikalt og horisontalt plan gav den underlige maskine end yderligere likhet med et havdyr, — en farlig oktopus med oceanets egen farve.
