faktotum. Han var en av denne daarlige verdens faa altmuligmænd. Sjøen var hans lidenskap, men ellers var intet haandverk ham fremmed. Der fandtes ikke det, som ikke Jens hadde stukket sin næse i. Han var gartner, smed, snekker, kok og bøssemaker — ja han hadde endog med stort held fungert som barnepike for husets yngste søn, den treaarige Jonas. Nu lot han sig med stor resignation slaa til plukfisk av den to meter lange englænder, hvis venstre haand var som en av vildmandsklubberne i det danske vaaben.
Men Ralph Burns hadde ikke tid til at ta noget med ro. Det æste i ham av kamplyst. Han gik omkring i det store værelse og brølte paa Kiplings soldatersange med en uhyggelig falsk stemme.
—Vil De ikke læse noget, sa Katarina en dag til ham. Vi har en smuk samling av engelske forfattere.
—Høitærede frue, svarte Burns indignert, jeg har ikke læst en bok, siden jeg forlot Shakespeare og Kipling. Hvad pokker skal man med romaner, naar man personlig oplever tyve underholdende detektivhistorier om aaret. Jeg kunde proppe slike folk som Guy Boothby, Fergus Hume og Headon Hill med historier, som vilde gjøre dem til baronetter før aaret var omme. Se nu Conan Doyle. Han lugtet litt paa Edgar Poe og skrev en mængde spidsfindig vrøvl om middelmaadige forbrydere. Det tjente han en halv mil-
