oprindelig i Chikago, hvor han ved en enkelt leilighet gjorde Redpath en stor tjeneste. Som løn for denne tjeneste bad han om at bli ansat i det engelske politi . . . Han var meget avholdt. Hans humør var uopslitelig og hans tjenstvillighet ubegrænset. . . Og i fristunder var han den eskværdigste mand, De kunde træffe . . . ja vi har spist mangen portion østers sammen i Strand, Jones og jeg, men de var rigtignok ikke pepret med cyankalium eller rottekrudt. . . . Jeg husker, at der engang blev sagt noget om, at Jones var indblandet i Beckerskandalerne i New York, men ingen vilde tro det. . . . Alle talte jo godt om ham. Han var saa at si politiets kjæledægge . . . Ja — og nu sitter han her foran mig. Aldrig har jeg set hans ansigt slik. Døden har skjænket ham det uttryk, som var hans eget. Vi saa bare masken, som dækket over hans forgiftede forrædersjæl. . . . . Si mig, hvad vil De gjøre med ham?
—Jeg har tænkt paa det, sa Fjeld. Det er ikke nødvendig at varsle det lokale politi. Der findes jo en plads i den kiste, som vi med Deres navn paa laaket sender til England. Har De noget imot at anbringe liket der? Redpath vet jo besked. Der er ingen, som kan vite, om flere spioner farter omkring her.
—Det er en meget klok foranstaltning, mumlet
