lyve, hvis jeg sa noget andet. Og jeg liker ikke at tænke paa den stund, da jeg ikke mere har Dem omkring mig.
Den unge pike vendte sig bort og gik stille ut.
Ralph Burns saa vemodig efter den lille vævre skikkelse med det bøide hode og sukket dypt. . . .
Døren gik op og doktoren traadte ind. Han var mot sedvane alene.
Den syke kastet et beundrende blik paa den brede skikkelse, som kom imot ham. Det blonde hode og den senede hals, de blaa øine, som aldrig mistet sin ro, og de brede haandled — alt tydet paa en usedvanlig kraft. . . . Og hvem skulde kunne vurdere styrke bedre end ham, the giant of the Scotland Yard.
—Føler De Dem frisk og sterk? spurte doktoren.
—Jeg er allright, svarte Burns.
—De har en vidunderlig konstitusjon. Om otte dage vil de kunne reise tilbake til England. . . . Det har jeg idag telegrafert til mr. Redpath. Han venter Dem med længsel . . . De flyvende banditter har — som De vet — slaat hele verden med rædsel. De dukker op overalt, hvor der reises en bevægelse mot dem, de terroriserer storbyerne. . . Det internationale politi har gjort uhyre anstrengelser for at finde deres skjulesteder. Man skulde synes det var let, men alle anstrengelser har
