Han svang sig ut av vognen og sprang ind paa slotspladsen, som var avsperret for at gi plads for kortégen . . .
Deroppe i luften saaes en mørk skikkelse læne sig over den første maskines styreapparat. Han løftet den ene haand . . .
Da hændte der noget forunderlig. Et legeme kom tilsyne over passagerrummet, — det puffedes ut, og en mandsskikkelse svaiet ut i rummet under et rædselsskrik fra tusinde struper.
I store sving saaes legemet hvirvle gjennem luften, og med et forfærdelig klask faldt det ned paa sokkelen av Karl Johan ved den vælige broncehingsts føtter . . . Et øieblik blev den sønderslaatte krop liggende der, man saa et fortrukent ansigt med stive, stirrende øine i den sidste dødsrædsel . . . saa gled den døde mand langsomt ned ved sokkelens fot . . .
Kortégen stanset . . . det var, som om alt og alle blev paralysert av skræk . . . ingen rørte sig . . .
Den døde laa der alene i sit blod, og en fin blaa røk slynget sig opover graniten . . .
Da blev den ytterste ring av massen brutt. En svær mand i engelsk sportsdragt sprang op stentrapperne i samme øieblik som Redpath med tordenrøst skrek til kuskene, at de skulde kjøre ind i slotsgaarden.
De skræmte hester satte sig atter i bevægelse,
