hjemlige anarkister er under opsigt, ingen utlænding har i den sidste uke faat passere grænsen uten de mest nøiagtige legitimationer . . . en stab av svenske og danske detektiver vil være os behjælpelige ved indtoget . . . en dobbelt række av militære holder publikum i behørig avstand, og vore folk er fordelt paa den mest skjønsomme maate . . . Der er saavidt jeg kan forstaa ingen mulighet for noget attentat fra gaten . . . Men hvorledes er det med husene?
—Jeg har faat nøiagtige opgaver fra husverterne, svarte den unge opdagelseschef lunt. Paa hele indtogsruten vil der i vinduerne ikke findes et fjæs, som politiet ikke har greie paa . . . Rapporter fra Berlin, Paris og London konstaterer, at ingen av de farlige anarkister har pakket sine kufferter . . . Og hvad vore egne angaar, har vi sørget for dem med rørende omhu. De skal ikke faa gaa mange skridt paa egen haand . . .
—Vel, sa politimesteren, og grep sin uniformshue . . . Saa faar vi i Guds navn gaa til vor pligt . . . Det er en alvorlig dag for os. De vet, mine herrer, at den forbundskontrakt, som idag underskrives, indeholder en hemmelig klausul, hvori de tre lande forpligter sig til en gjensidig aktiv kamp mot de anarkistiske elementer. Vi er av de faa, som kjender til denne klausul . . . Men hvis det kunde tænkes, at det var sivet noget
