Side:De Sorte Gribbe (1913).djvu/129

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

om livet. Men han er en hund efter penger. Mord og mynt . . . det er onkel Peters løsen . . . Og skulde de ha en eller anden smuk og passende dekoration for en heltemodig kvinde, saa send den til fru Bessie Lecouvreur Hart, Wandsbeck. Hun fortjener den . . .

—Vel, sa politiinspektøren smilende. Vi skal greie de affærer. Men gribbene . . .?

Burns svarte ikke med en gang. Han lyttet efter en fjern susen.

—Hør, mumlet han, det er Ilmari Erkos fugl . . . Den mand forstaar at passe sit kronometer . . . Lad os skynde os! . . .

Han stanset pludselig.

—Gribbene sa De? . . . De vil finde deres rede i en avstand av en kilometer fra denne bygning — i en hangar for 5 biplaner av forsterket Farmantype. De skal ikke fæste Dem for meget ved den sorte farve. Den er kun gribbenes paradeuniform, som de trækker utenpaa vingerne for at dække over sin identitet og slaa sensible hjerner med rædsel.

—Men deres tilhængere? . . . Hvor skal vi finde dem?

—Da maatte de meie ned for fote. Men gudskelov er det ikke saa farligt. Der gaar rigtignok et halvt snes millioner taabelige mennesker omkring her i Europa og bilder sig selv og andre