er Cochrane, hvor er Andersen, hvor er Orsini, hvor er Delma! Og hvor er den djævel, som dere kalder Josias Saimler! . . . Saa, vil du aapne flabben?
Den høie skotlænder var frygtelig at se til. Hans blaagraa øine sprutet og den forfærdelige venstre næve krummet sig over onkel Peters ynkelige skikkelse.
—Jeg vet ikke, mumlet anarkisten.
Da grep Burns kneipevertens venstre haand og klemte langsomt til . . .
—For Guds skyld hold op, skrek Peters. Jeg skal si alt . . .
—Naa?
—De har forladt villaen for en halv time siden.
—Det er løgn. Alle veier har i den sidste halvtime været bevogtet. Hvor er de? De kan da ikke ride gjennem luften som hekse.
Skyggen av et smil, — et ondt skadefro smil for over vertens ansigt.
—Netop, sa han. De har fløiet sin vei. Gribbene er gaat paa jagt. De vil aldrig faa se dem mere, mr. Burns.
Detektiven slog sig for panden.
—Naturligvis, mumlet han og sprang utenfor porten, mens de tyske politimænd bastet og bandt herskeren i »De tre fjere«.
Like utenfor porten saa han tydelige merker
