Denne siden er korrekturlest
46
grep om Erkos hals. Dvergens ansigt blev blaat, han slap sit tak.
Men da var Heredias dage talte, — et kort, skarpt knald, og det tykke, oppustede hode sank ned paa hans skuldre. En tynd blodstripe silret langsom ned fra den venstre tinding, og hele det tykke, lille legeme sank sammen.
Fjeld stod endnu med revolveren i haanden. Han var likblek. En lang stripe av blod fulgte ham, da han møisommelig bøiet sig over Heredia.
Argentineren bevæget læberne.
— Vær ikke tryg, hvisket han. Hevnen kommer — François Deima vil nok . . .
Mere fik han ikke sagt.
Mario Heredia hadde endt sin lange, slitsomme og smudsige jagt efter lykken. Men Jonas Fjeld sank bevisstløs over sin faldne fiendes lik.
