Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
XXXV

Sognets egne Preſter, dog med Bibehold af Sagnheltens Navn: Herr Petter.

Det heder om Petter Daſs ligeſom om Røkenpreſten og alle de Preſter, der kunde mere end ſit Fadervor, at han havde ſtuderet i Svartſkolen i Wittenberg, og Sagnet ved ogſaa at fortælle om Enkeltheder fra hans Ophold der. Der blev, heder det, kun tolv Lærlinger optagne i den ſorte Skole, og af dem ſkulde den onde ſom Læremeſter i Løn have den ſidſte, der var inde for at prøves. Men Herr Petter narrede den onde ved at ſende ſin Skygge i ſit Sted. Derfor havde han ſiden ingen Skygge, ſelv i det hedeſte Solſkin[1]. I Brønø bruger man derfor i Uvenſkab og Mundhuggeri at ſige: „Du har ikke været i Wittenbergsſkolen ligeſom Petter Daſs og lært at ſætte igjen Skyggen din.“ Paa Søndmøre ved Almuen paa en anden Maade at fortælle, hvorledes han friede ſig. Da han kom ind, ſiger de, ſatte han en Kniv i hvert af Værelſets fire Hjørner mellem nogle gamle Klæder, ſom hang der. Medens han gjorde dette, var den onde fraværende. Netop ſom Herr Petter var færdig med at ſætte Knivene ind og havde ſmuttet ind i Peiſen, kom den onde og ſpurgte, hvor Herr Petter var. „Her,“ ſagde den ene Kniv. Han til at lede, men fandt ikke noget. „Her,“ ſagde den anden, og ſaa alle fire, den ene efter den anden. Da den onde havde faret omkring i alle Krogene og forgjæves ledt efter Herr Petter, fandt han endelig paa at ſe op igjennem Peiſen; men da var netop Herr Petter kommen op og ud paa Taget, og ſaa havde den onde tabt Magten over ham.

  1. Til Sammenligning kan læſes Leanders Replik i Holbergs „Hexeri eller blind Allarm“: „Man kan lære den ſorte Konſt uden at give ſig Fanden i Vold: Tolv Perſoner ſlaar ſig ſammen og reiſer til den ſorte Skole udi Wittenberg; 11 Perſoner gaar fri, men den 12te falder ved Lodkaſtning alene til Fanden.“