Sognets egne Prester, dog med Bibehold af Sagnheltens Navn: Herr Petter.
Det heder om Petter Dass ligesom om Røkenpresten og alle de Prester, der kunde mere end sit Fadervor, at han havde studeret i Svartskolen i Wittenberg, og Sagnet ved ogsaa at fortælle om Enkeltheder fra hans Ophold der. Der blev, heder det, kun tolv Lærlinger optagne i den sorte Skole, og af dem skulde den onde som Læremester i Løn have den sidste, der var inde for at prøves. Men Herr Petter narrede den onde ved at sende sin Skygge i sit Sted. Derfor havde han siden ingen Skygge, selv i det hedeste Solskin[1]. I Brønø bruger man derfor i Uvenskab og Mundhuggeri at sige: „Du har ikke været i Wittenbergsskolen ligesom Petter Dass og lært at sætte igjen Skyggen din.“ Paa Søndmøre ved Almuen paa en anden Maade at fortælle, hvorledes han friede sig. Da han kom ind, siger de, satte han en Kniv i hvert af Værelsets fire Hjørner mellem nogle gamle Klæder, som hang der. Medens han gjorde dette, var den onde fraværende. Netop som Herr Petter var færdig med at sætte Knivene ind og havde smuttet ind i Peisen, kom den onde og spurgte, hvor Herr Petter var. „Her,“ sagde den ene Kniv. Han til at lede, men fandt ikke noget. „Her,“ sagde den anden, og saa alle fire, den ene efter den anden. Da den onde havde faret omkring i alle Krogene og forgjæves ledt efter Herr Petter, fandt han endelig paa at se op igjennem Peisen; men da var netop Herr Petter kommen op og ud paa Taget, og saa havde den onde tabt Magten over ham.
- ↑ Til Sammenligning kan læses Leanders Replik i Holbergs „Hexeri eller blind Allarm“: „Man kan lære den sorte Konst uden at give sig Fanden i Vold: Tolv Personer slaar sig sammen og reiser til den sorte Skole udi Wittenberg; 11 Personer gaar fri, men den 12te falder ved Lodkastning alene til Fanden.“
