Ifølge Sønnesønnens Vidnesbyrd var Petter Dass „af Person noget lav, af Vext undersætsig, men haardfør af Lemmer.“ Hans endnu bevarede Portræt, der er taget i hans bedste Aar, før han endnu var bøiet af Alder og Sygdom, viser os en rask, fyldig Mand med et bestemt, karakterfast Udtryk. Han bærer der et studset, nedentil glat afklippet Fipskjeg, der ligesom Haaret er rødbrunt. Med dette Billede har det ellers en merkelig Sammenhæng. Det hænger i Melhus Kirke, to Mil søndenfor Trondhjem. Det angiver intet Navn, men har paa Latin Indskriften: „i sit Alders 37te og Preste-Embedes 11te Aar,“ hvilket passer paa Dass i Aaret 1684. Et Sagn, der er meddelt af nogle af Slegtens nulevende Medlemmer, ved om dette Portræt at fortælle følgende: Paa en Gjennemreise kom Petter Dass til Melhus en Søndag Formiddag, just som der forrettedes i Kirken. Han gik ind i Kirken, satte sig og deltog i Salmesangen. Hans sterke og smukke Stemme vakte megen Opmerksomhed, og da han en Tid opholdt sig hos sine Slegtninger paa Prestegaarden[1], vandt han megen Yndest blandt Menigheden og forærede den til en Erindring sit Billede[2].
Et andet Portræt af Petter Dass bevaredes hos hans Efterkommere paa Gaarden Skeid i Alstahaug tilligemed Billeder af hans Hustru samt Sønnen, Mag. Anders Dass, og
- ↑ Hans Fætter Mikal Melkiorssøn havde været Prest i Melhus, og dennes Datter var gift med den daværende Prest, Peter Mentssen Darre.
- ↑ Saaledes meddelt af Fru Eitran, født Dass, i Lurø. Herr M. B. Dass paa Sandnes skriver: „Jeg har hørt, at der i Melhus Kirke skal være et Portræt af en Prest Dass, men om det er Peders, er vist tvivlsomt, da han var Prest her paa Alstahaug til sin Død.“ Der kan fornuftigvis ingen Tvivl være om dette Portræts Identitet, naar der betænkes, at det bevisligen ikke forestiller nogen af Stedets egne Prester, at Indskriften netop passer paa ham, og at Sagnet bestemt henfører Petter Dass’s Portræt til denne Kirke.
