Side:Dass - Samlede Skrifter 1.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Vær hilset, I Nordlands bebyggende Mænd,
Fra Verten i Huset til trælende Svend,
Vær hilset, I, Kofte-klæd Bønder!
Ja samtlig’ saa vel ud til Fjære som Fjeld,
Saa vel den, der bruger med Fisken paa Gjeld[1],
Som salter[2] Graa-Torsken i Tønder.
Vær hilset, I Geistligheds hederlig Ljus,
Prælater og Orden i Helligdoms Hus,
Hver i sin Bestilling hin gjeve!
Tillige du velbetrod Øvrigheds Mand,
Som bære bør Sverdet og Retten i Land
Fra Vold og Unoter handthæve!
Hil være Leilendingen, Hus-Manden og,
Hver Odelsmand med den Strand-siddende Flok[3]
Af hvad for Slags Middel og Evne
Udliggere[4], Kræmmer, hvad Navne I har,
Samt flere, som jeg her udtydlig og klar
For Mangel af Tid ei kand nævne.

  1. Stillads af Stænger til at tørre Fisk paa.
  2. Istedenfor: som den, der salter.
  3. Strand-Siddere ere de, som ei eie bøgslede Jorder og Gaarder, men bo her og der langs Strandsiden, brugende smaat Kjøbenstab eller anden Næring (A. D.)
  4. Udliggere kaldes Kjøbmænd, som have deres Bopæl i Trondhjem, men derhos visse Kræmmer-Leler i Nordlandene, hvor de om Sommeren ligge og forhandle deres Varer til Landets Folk; men om Vinteren bo de i Trondhjem. (A. D.)