og Stilling, som sammensatte og skrev denne Bog, at det ikke skal hænde, at Nogen forkaster hvad nyttigt der findes i Bogen enten af Foragt eller Avind eller nogetslags Fiendskab mod Forfatteren.« Men disse Ytringer fortjene neppe megen Vægt. For det første mener jeg, at der i Samtiden her i Norge ikke kan have været mere end yderst Faa, om forøvrigt Nogen, der sad inde med saa megen Lærdom og stilistisk Dygtighed, som Forfatteren overalt lægger for Dagen, og at man derfor temmelig snart vilde have forstaaet, hvem han var, især da han ved den særegne Forkjærlighed, som han aabenbart røber for Haalogaland og den nordligste Del af det nuværende Throndhjems Stift, selv gav sin Samtid et Fingerpeg og desuden ogsaa synes at give en anden mærkelig Oplysning om sig selv og sine Reiser, der nedenfor skal fremdrages. Og dernæst fortjener det vel at mærkes, at Forfatteren af den islandske Elucidarius i sin Indledning motiverer sin Anonymitet paa samme Maade, ja endog næsten med de samme Ord som Kongespeilets, om end i lidt kortere Form. Han skriver nemlig: »Men i den Hensigt fortaug jeg mit Navn, at Avind ikke skulde bevæge ulydige Mennesker til at forkaste et nyttigt Arbeide[1].« Elucidarius er som bekjendt ældre end Kongespeilets nu erkjendte Affattelsestid, og det er derfor ikke usandsynligt, at vor Forfatter har kjendt og har efterlignet det islandske Skrift. Men i ethvert Fald tror jeg ikke, at hans Ord er at betragte som andet end en Beskedenhedsphrase.
At Kongespeilets Forfatter har været en Mand af fornem Herkomst, er sandsynligt. Der antydes i selve Verket, at ogsaa hans Forfædre have tjent Kongerne. Det er ogsaa kjendeligt, at han omfatter de aristokratiske Familier med
- ↑ Annaler for nordisk Oldkyndighed 1857 S. 240 og 1858 S. 54. (Det første citerede Sted meddeles Elucidarius i Oversættelse, det andet i Original.)
