Steenstrups Afhandling ikke desto mindre er af høi Interesse, er en anden Sag, og Mange ville vistnok med mig glæde sig over den smukke og sympathetiske Omtale, han skjænker Verket i det Hele, hvilket ogsaa gjælder en anden dansk Mands Studier over Kongespeilet, nemlig Dr. Carl Rosenbergs[1].
Den sidste videnskabelige Undersøgelse af Kongespeilets Alder skyldes min Collega, Prof. Gustav Storm[2]. Hans Grunde til at sætte Verkets Affattelse til Tiden 1250–1260, hvorved han altsaa kommer til samme Resultat som Blom, ere for mig afgjørende, og jeg gaar altsaa i det Følgende ud fra, at Storm og Blom have truffet det Rette.
Ved Hjelp af disse Bloms og Storms fortjenstlige Undersøgelser er man altsaa kommen saa vidt, at en Historiker nu kan studere Kongespeilet paa en fornuftig Maade og sammenholde det med Haakon Haakonsøns Saga og andre samtidige Kilder istedetfor som før – til ingen Nytte – med Sverres Saga. Først herved er et virkeligt Udbytte blevet muligt.
Det er en gammel Antagelse, at Kongespeilets nu ubekjendte Forfatter ogsaa selv bestemt har ønsket at være, ja endog har været ubekjendt for sin Samtid saaledes, som han virkelig blev det for Efterverdenen. Man henviser da naturligvis til de i Skriftets egen Indledning forekommende Ord, aat det ikke er nødvendigt at granske efter dens Navn
- ↑ Nordboernes Aandsliv II. S. 611–619.
- ↑ »Om Tidsforholdet mellem Kongespeilet af Stjórn samt Baarlams og Josafats Sagaer« i Arkiv for nordisk Filologi III. (1885) S. 83–88.
gang have været udsatte for Havgerdingen, med andre Ord, at der her sigtes til en eneste Begivenhed. St.’s Argumentation m. H. t. Kongespeilets Affattelse maa da hermed bortfalde.
