Hopp til innhold

Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Kirsebæravlen i Hardanger.


Omtrent ved Aar 1715 døde i Kinservik i Hardanger en Mand ved Navn Knut Isberg, „ligesaa bekjendt af sin overmaade Høide, som af sin store Styrke, hvori han overgik alle Andre her, hvor dog de Fleste ere vel voxne.“ Denne Mand var i sin Ungdom, medens han opholdt sig hos sin Moder, en Enke paa Espen i Ullensvang, en af de Første, som reiste til Bergen med Kirsebær.

En anden af dem, som først begyndte med den Handel, var Lars Amundssøn Aga af samme Præstegjeld. „Den 13de August 1665, medens Slaget ved Bergen holdtes mellem de Engelske og Hollandske, laa han ved Kjærring-Bjerget mellem Bergen og Kongshavn med sin Baad, hvori han blandt Andet ogsaa havde Kirsebær.“

Bergens Addr.-Cont. Efterr. 1765, No. 41. Om Slaget paa Bergens Vaag, der fandt Sted den 2den August 1665, (ikke 13de), se O. Ryghs Afhandl. i Illustr. Nyhedsbl. 1859, No. 2 flg.


Hardanger-Violinen.


Omtrent ved Aaret 1670 var der i Vikør i Hardanger en Mand, som hed Lars Klark, der „var som en Slags Skoleholder“. Han begyndte som Tidsfordriv at udhule nogle Træstykker, som han rimeligvis forsynede med Strenge, saa at de kunde frembringe Lyd. En anden Bonde, Isak Nilssøn Botnen, der skal have lært at læse af Lars, udviklede Kunsten videre og naaede stor Berømmelse som Violinmager. Længe vilde det dog ei lykkes