Par Kamphingste blive hidsede sammen, og det regnedes ei for liden Ære at være Eier af den bedste.
Saaledes har R. Keyser efter Sagaerne, fornemmelig de egentlig islandske, skildret os Oldtidens Hestekampe. Som vi nu skulle se, have de under Navn af Skei holdt sig i flere af vore Fjeldbygder langt ned i Tiden.
Biskop Nils Glostrup i Oslo, som 1618 paa sin Visitats besøgte Fyrisdal i Øvre Thelemarken, skriver saaledes herom: „En liden Fjerding Vei fra Fyrisdal (d. e. fra Molands Kirke, hvor endnu „Skeistenene“ paavises) kommer af omliggende St. Bartholomæi Dag en hel Hob Bønder med deres Heste, og der maa Hestene bides, Par og Par, ligesom forordnet bliver, med den Mening, at hvilket Aar Hestene bides vel, skal blive et godt Aar, et contra.“ I Slutningen af forrige Aarhundrede omtaler H. J. Wille, der besøgte Stedet 1786, Hestekampen saaledes: „Paa Molandsmoen er en slet Plan, hvor der har staaet fire spidse Stene opreiste, der har udgjort en Firkant til Kampplads for Kjæmperne i gamle Dage. Nuomstunder holdes derimod et lidet Marked med Heste den 14de August, da man rider hid for at probere Heste og endelig løslader dem for at figte om en Hoppe, som en Mand holder midt paa Pladsen og med en lang Stang forsvarer, indtil en har vundet Magt over dem alle. Den ene af de gjenstaaende Stene har en Runeskrift.“
Omtrent fra samme Tid (1780) giver Præsten Reier Gjellebøl en Beskrivelse af de Hestekampe, som dengang fremdeles fandt Sted i Valle i Setersdalen. De holdtes her hvert Aar i August Maaned paa „Lovisæ Dag“, om den indtraf paa en Løverdag, men hvis ikke, da enten paa Løverdagen i Forveien eller Løverdagen efter, men maatte ikke opsættes til ind i September. Da samledes en stor Mængde af Almuen med deres Heste paa en Plads ved
