hold, medens hun havde været Raadskvinde i Gran. „Da svarede menig Almue og gav hende et godt Vidnesbyrd, at al den Stund hun var paa Gran, viste hun sig som en from Kvinde baade mod Rig og Fattig, og aldrig havde hørt nogen Tid, at M. Amund nænnede at sige eller mene forskrevne Kirstine noget Ondt til i nogen Maade.“ To af sine Døtre med Kirstine „giftede Mag. Amund ærlig fra sig, som Dannemænd pleie at gifte sine Børn, og gjorde deres Bryllupper paa Gran. Den ældste var Magdalene, som han gav Gudmund Hillen til Egtehustru, overværendes ærlig og velbyrdig Mand, Christen Munk, den Tid Slotsherre paa Akershus, Mag. Thorbjørn Olssøn, Sogneherre paa Thoten, og flere Venner. Og der han gifted sin Datter Anne med hæderlig Mand Hr. Thorsten, som siden blev Sogneherre paa Gran, da var overværende i deres Bryllup ærlig og velbyrdig Mand Peder Huitfeldt med sin velb. Frue, Fru Anne Bek, og velb. Frue, Fru Kirstine Brockenhuus med flere gode Folk baade af Oslo og her paa Hadeland.“
Hammer (anf. Sted) tilføier, at Mag. Amund Ellingssøn var Kannik i Hamar og Sognepræst til Gran i 39 Aar indtil 1573. Svigersønnen, Hr. Thorsten Sørenssøn, der ligeledes var Kannik i Hamar og dertil Religionsprovst over Hadelands Provsti, fik Grans Kald 1579 og døde 1612. Naar Dokumentet nævner Anne Bek som Peder Huitfeldts Hustru, er heri en Feil. Kantsler Peder H. var nemlig gift med Anne Urne, hvorimod Anne Bek var gift med Broderen Claus Huitfeldt til Krumstrup, alle nu levende Huitfeldters Stamfader.
Lignende Beretninger haves ogsaa fra Sverige. Saaledes fortælles, at den første gifte Præst i Rättvik i Vesterås Stift Gudmundus Caroli, ægtede sin tredie Concubine. Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, III. S. 272.
Om Udtrykket „Nøglepige“ findes Oplysninger af Dr. J. Fritzner i Chra. Vidensk. Selskabs Forhandlinger for 1880, No. 16, S.
