St. Olufs Kilde, dertil forsamlede sig en stor Hob Folk St. Olufs Tid (29 Juli) baade af Sverige og de andre omliggende Gjeld og holder der uskikkelig Væsen med Drik og Andet.“
Temmelig nær ved St. Olafs Kilde fandt Biskoppen paa samme Reise ved Svansund en anden hellig Kilde, St. Nicolai Kilde. „Omkring denne Kilde staa mange smaa Kors, og derudi sidder Hovedhaar. Der siges, at samme Kilde skulde selv have flyttet sig afsted tre eller fire Trin af den Aarsag, at en Øg skulde have staldet derudi.“
I Eidsbergs Præstegjeld i Smaalenene er Haugs Kilde i Nærheden af Trømborg Annexkirke. „Den blev i forrige Tider meget søgt fra adskillige omliggende Steder som en Lægedom, og have de, som den have søgt, kastet noget efter sig i Kilden, enten Sølv, Penge eller noget af deres Klæder, ja den søges endnu (ɔ: omtrent 1760), som kan mærkes af, at der som oftest bliver hængt Klæder og Linned omkring den.“
I Imsdalen i Snaasen skal i sin Tid have været et lidet Kapel paa Meegaard. Ikke langt derfra er en liden „Springkilde“, kaldet St. Olafs Kilde, „hvor mangehaande syge Mennesker skulle være hjulpne“. „Krykker og Stave saa man der mangfoldige, og gamle Mænd sige, at mange søgte derhen efter den papistiske Overtros Afskaffelse.“ Kilden har siden været vanskelig at finde, da den er overgroet med Mos.
Ved St Olafs Kilde ved Vegsund paa Søndmøre var det endnu omtrent 1730 Skik, at man satte et Kors saa ofte man hentede Vand derfra eller drak af den.
Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøgers 3die Hefte. (Thottske Mskptsaml. Kgl. Bibl. i Kbhvn. No. 1583. 4.). Topogr. Journal, S. 27, S. 83. N. Vidensk. Selsk. Skr. i 19de Aarhundrede, 1, S. 211. Smlgn. Danmarks hellige Sundhedskilder (af H. R.) i „Fædre-
