Høit oppe i Siredalen „paa det vilde og øde Fjeld
og Udørken“ skal engang have været fem Bondegaarde.
De havde ikke Raad til at holde Præst og heller ikke til
at bygge Kirke, fordi der ikke var Tømmer. De valgte
da en stor Hule eller Heller, der kan rumme hundrede
Mennesker, til Kirke og kom der sammen for at bede.
Udenfor begravede de sine Døde. Biskoppen af Stavanger
fik tolv Kjør for at indvie Helleren, og deraf fik den sit
Navn. Alle Bønderne paa disse fem Gaarde døde ud
i den store Mandedød. Ogsaa denne Hule maa have
staaet i Ry for sin Hellighed i de omliggende Bygder,
thi i Sætersdalen gaar det Sagn, at to ældgamle Dørplanker
med høist mærkelige Udskjæringer fra Valle Kirke
oprindelig skulle have været „kraatede“ til Prydelse for
Tolvkjørhelleren af to Piger, og at de engang skulle have
staaet i Helleren.
Peder Claussøns Norges Beskr. Kbhvn. 1632, S. 59. (Saml. Skr. S. 315). N. Nicolaysens Norske Fornlevninger, S. 259 og 779. Aarsberetn. fra Foren. til N. Fortidsmindesm. Bev. for 1867, S. 96–97. Dørplankerne, der forestille mythiske Sagn (Sigurd Fafnesbanes Historie), ere afbildede i Skill.-Mag. for 4de Febr. 1865.
I 1594 kom Biskop Jens Nilssøn i Oslo paa sin
Visitatsreise til Vistelands Kirke, Annex til Hjertum i
Bohuslen. En god Fjerdingvei fra hin Kirke „ligger
