gen Raad hos en Mand, som ved mange Leiligheder sees at have været dens Konsulent i norske Sager, nemlig hos Sjællands berømte Biskop, Thrønderen Peder Hersleb, der kjendte sit Fødelands Forhold som Faa. Hersleb tilraadede, at Akershus Stift alene maatte faa Halvparten, „saasom der er den største Nød; der er og den største Folkemængde, og Præstekaldenes Tal er saa stort som i Bergens, Christianssands og det halve Throndhjems Stift tilsammen, men hvert Kald mere folkerigt. I de andre Stifter, som alle have Hjælp af Søen, høres ikke Nøden at blive saa stor.“[1] Dette Raad blev fulgt ved Reskript af 12te Oktober 1742, idet Akershus Stift fik en Halvdel, Throndhjems Stift en Fjerdedel og Bergens og Christianssands Stifter hver en Ottendedel. Uddelingen, som kun skulde komme de Allerfattigste tilgode, besørgedes af Sognepræsten og 4 til 8 af de „redeligste Bønder“ i hvert Præstegjeld.
Af større Betydning maa det imidlertid have været, at Regjeringen foranstaltede Uddelinger af Korn til Udsalg til Trængende efter en billig Taxt. I Gudbrandsdalen fordeltes allerede i den første Tid Korn til et Beløb af 10,649 Rdlr. 74 Skill., og det paasaaes, at ingen af de mere Velstaaende, men kun de Fattige fik Adgang til paa denne Maade at forsyne sig. Ifølge Resolution af 11te Marts 1743 opsendtes yderligere 12,000 Tdr. Byg og ligesaa mange Tønder Havre til Fordeling i Akershus Stift, og lignende Oplysninger haves for flere andre Landsdeles Vedkommende, uden at det har været Forfatteren muligt at danne sig nogen Mening om den hele Hjelps Udstrækning. Det kan mærkes, at man i Senjen og Tromsø Fogderi helst ønskede at faa skotsk Korn,
- ↑ Cancelli-Indlæg for 1742 i Rigsarchivet.
