Hopp til innhold

Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/230

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

dem kan være letsindige, magelige, spare sig for Arbeide og Umage – foruden det, at de af gemene Forældre med Bøn og Tiggen overløbes og overtales til at lade. Børnene slippe frem, som det kaldes, imod Løfte, at de skal lære bedre herefter, – foruden det, at der gaar et slemt Ord og Rygte, at mange Præster gjøre sig et godt Accidents af dette, nemlig at faa en Foræring af Enhver, som første Gang gaar til Guds Bord, og derfor, for ei at hindre Foræringer, gjør det koldsindig, eller for at forøge Foræringen gjør det vanskeligt og negter at antage den Unge – foruden alt dette maa man og tilstaa, at Præsterne har andet at gjøre. Baade kunne de ikke raade med Forældrene, thi de ville have deres Børn til Guds Bord med sig, enten de ere skikkede eller ikke, de tvinge Præsten til at tage dem frem, naar de kun kan læse de fem Parter udenad, enten de forstaa noget deraf eller ikke, de klage over Præster, som ere oprigtige, og det heder da, at de af Vrede, Passioner, Gjerrighed afholde Børnene. Og dernæst kommer Hver og En separat for sig, Præsten kan da paa den Tid, de kommer, være beskjæftiget, have andre Forretninger, men nødes dog til at afgjøre det strax. o. s. v.“

Den Begivenhed, som fremkaldte det store Opsving i vor Almues religiøse og derigjennem tillige i dens verdslige Dannelse, var Konfirmationen og den i Følge med dennes Indførelse givne Skolelov. Herom skulle vi nu fortælle, idet vi tillige skulle medgive nogle Oplysninger om Tilstanden i de enkelte Bygder.

Konfirmationen paabødes, som bekjendt, af Christian den Sjette ved Forordning af 13de Januar 1736, og dens Indførelse stod i Forbindelse med den samme Aar indfaldende anden Hundredeaarsfest for den lutherske Reformation i Danmark. Der gives forøvrigt Spor til, at denne