Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/187

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Medens han sad i Arrest i Christiania, gjorde han stor Lykke hos Publikum, fik ofte Besøg og modtog jevnlig Smaating tilsendte i Kræmmerhuse af Bankosedler. Naar Christianias fornemme Folk holdt Bal paa Raadhuset over hans Arrest, blev han stundom hentet op for at danse Halling for Selskabet.

Wilses Beskr. over Eidsberg (Top. Journ. H. 17. S. 62–67), G. Fayes Bidrag til Hølands Menigheds og Præsters Historie, Chra. 1866, S. 59–61, Wessel-Bergs Reskripter, III. S. 60 med tilhørende Indlæg i Rigsarchivet, samt Major Wadskjærs Optegnelser i O. Wolffs. Journal for Politik o. s. v. 1817, III. S. 36–45. Flere af hans Bedrifter ere kjendelig benyttede af Henrik Steffens i Romanen „Die vier Norweger“. En anden grov Forbryder, der noget senere end Arve Bravkarl optraadte omtrent i de samme Egne som han, var Even Klemetssøn, der omtales af Wilse i Top. Journal, H. 17, S. 68 flg.

Fantegutten.

En af de mest berygtede Omstreifere, som drev sit Uvæsen i Throndhjemsbygderne i Begyndelsen af dette Aarhundrede, var Erik Maler eller Fantegutten, som gamle Folk almindeligst kalde ham. Han var født paa Pladsen Moen i Opdal og kom i en ung Alder til Garnisonen i Throndhjem. Det vilde og ryggesløse Liv, som dengang førtes her, gjorde, at den gevorbne Soldat var saare ilde anseet af Almuesmanden i denne By. „At hverve sig til Kongens Karl,“ mente han, „var det samme som at sætte sin ene Fod indenfor Porten paa Slaveriet.“ Naar det hed sig – og det var ingen Sjeldenhed – at en Bonde havde faaet sit Læs tømt paa Veien over Fantemyren paa