Han var født i Høland 1751 og var hjemme hos
Forældrene paa Pladsen Lindal, indtil han blev 19 Aar.
Da han ingen Lyst havde til at læse, havde han endnu
ikke drevet det til at blive konfirmeret. I Haab om lettere
at slippe frem hos Præsten lod han sig først hverve
i Christiania, men snart blev han kjed af Krigstjenesten
og rømte med nogle Slaver til Sverige. Her begyndte
han at stjæle og røve, men havde endnu ikke lært Kunsten
bedre, end at han blev eftersat og maatte rømme
hjem til Norge. Der løb han da Spidsrod som Desertør,
blev konfirmeret og kom hjem til sine Forældre igjen.
Nu begyndte han at lege Kjæreste med et løsagtigt Fruentimmer,
som forlangte saa store Gaver af ham, at han
maatte begynde at stjæle paany for at tilfredsstille hende.
Han streifede nu om der i Egnen som Tyv, blev sat fast
hos Lensmanden i Haabøl, men rømte derfra til Sverige
igjen. I mange Aar færdedes han i Naboriget, men
vendte dog omsider hjem til Norge. Her stiftede han nu
en formelig Bande, især var en „Stikke-Per“ hans fornemste
Medhjælper. Som oftest holdt han sig dog ogsaa
alene. Vel blev han engang greben i Aremark og sat
fast paa Moss, men rømte strax og ansaaes snart af Almuen
som en Mand, hvem det var faafængt at holde fast
paa. I Eidsberg, Trygstad og Høland var han især
paafærde, og fornemmelig var han ude ved Momarkedet i
Eidsberg. En hel Vinter havde han sit Tilhold under
Brokarrene ved Broen paa Nes i Høland, af og til ogsaa
ved Tøien i samme Bygd i en Fjeldhule, som skal have
været benyttet af flere Røvere, og hvis Vægge endnu ere
sorte af Røg. I Hemnes-Søen skal han have nedsænket
en stor Del Sølv. Imidlertid bleve hans og hans Kammeraters
Røverier, Kirkeran og Indbrud saa mange, at
der blev udkommanderet Militær for at gribe dem. Det
Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/185
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest