øen i Vatne Sogn. Hele Følget overgav sig, og deres Fruentimmere bleve tildels gifte i Sognet, hvor der endnu findes Efterkommere af et af dem. Men Høvedsmanden døde af det Slag, Ole gav ham med Faderens Blylod.
P. Fylling i Møringen for 1869, No. 47 og 48 samt for 1870, No. 2, 5, 6, 8, 24. Fylling, som forøvrigt meddeler langt flere Fortællinger om denne Familie, end de her anførte, har ved Hjelp af Egnens Kirkebøger formaaet nøiagtig at bestemme Alexanders Levetid og hans Flytninger fra Sted til andet. Sandsynligvis har Alexander, som indvandret svensk Kjedelflikker, selv ikke været stort bedre end det Pak, han forfulgte. Hans Familie sees ogsaa efter Kirkebøgerne at have ført et usædeligt Liv.
Mellem andre af Fyllings Fortællinger af lignende Beskaffenhed kan mærkes, at der i Skoue Sogn er en Holme, Jamteholmen kaldet, som for omtrent hundrede Aar siden var en fuldstændig Røverborg (Møringen 1870, No. 24). Der holdt til tre Brødre, Isak, Ludvig og Magnus, Sønner af en Isak Johannesson fra Jemteland. Efterhaanden forøgedes Jamteholmens Befolkning med nogle andre Landstrygere, rimeligvis ogsaa af svensk Herkomst, Christen Lindberg og Karl Magnus Palm. Efter Isakssønnernes Død kom de to sidstnævnte i Enebesiddelse af Jamteholmen, hvorfra de i nogle Aar fortsatte Tyverierne i det Store. Endelig bleve de i 1776 grebne af Fogden Mads Sørensen og afstraffede for sine Forbrydelser. Christen Lindberg kom dog siden igjen tilbage til sin Holme. Fra Karl Palm nedstammer sandsynligvis det endnu existerende Fantefølge af dette Navn, der omtales i Eilert Sundts Skrifter.
