de en Stund levede i Stilhed, uden at andre fik videre
Besked om dem end de Gjetergutter, som kom med Kreaturer
i Fjeldene. Omsider kom Sagen for Øvrigheden,
men Andres blev dog tagen til Naade, og hans og Margits
næsten voxne Børn bleve døbte. Dette skede i Aaret
1770. De flyttede nu lidt længere ned til et Sted, kaldet
Argehovd, som de ryddede, og hvor der nu er en
Gaard, beboet af to Bønder.
Willes Beskrivelse over Sillegjord. Kbhvn. 1786. S. 57–61. Den Constitutionelle for 1845, No. 304. Ivar Aasen, Prøver af Landsmaalet i Norge, S. 53–55. Se forøvrigt om Raulandsstranden Aarsberetn. fra Foren. til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1838, S. 145–148.
Fra Trundhiem derimod har Rygtet for os skriftet,
At der ugift Præst er slaaet ihjel i Stiftet,
Den onde Gierningsmand ey er bekiendt endnu,
Men saadant Præstemord Gud komme vil ihu.
I 1760 blev Hans Møller Meintz Sognepræst til Ørlandet i Throndhjems Stift. En Pige, som tjente paa Præstegaarden, havde engang kastet bort en Feiekost, og Præsten, som var en meget nøieregnende Mand, foreholdt da hendes Fader, Søren Haarberg, at han havde opdraget sine Børn slet. Faderen blev herover vred paa sin Datter og overfaldt og mishandlede hende saaledes, at hun, der just var frugtsommelig, blev meget syg. Da Søren siden fik Sagens Sammenhæng nærmere at høre,
