til begge Sider. Langs med Vandet er der store Moer og Birkeskove; i fordums Tid har der ogsaa været Furuskov, thi endnu findes fuldt af Rødder i Moerne. I gamle Dage har der ogsaa været Jernverksdrift og Smeltehytter ved Mjøsstranden, og en frisk Kulmile blev opgraven der i forrige Aarhundrede. Ved Frøsæter i Tinn skal ogsaa have staaet en Kirke i sin Tid, men naar Sagnet taler om stærkere Bebyggelse i fordums Tid, er der ingen Grund til at tro derpaa. I Enden af Vandet mod Nord er der et Sted, som heder Thoresmoen, og der skal det Hestemarked, som siden holdtes i Røldal, oprindelig være holdt, og her samledes da „Nordmændene“, d. e. de vestenfor Fjeldet boende Hardangere, Suldøler o. s. v., med store Drifter af Heste, som de afsatte til „Austmændene“.[1] Efterat ogsaa Røldalsmarkedet var ophævet, opstod der af sig selv et nyt Marked ved Saltpytt, et øde og ubeboet Sted midt paa Grændsefjeldet. En Holme i Vandet bærer Navnet af Navarsø efter en Mand, som hed Navar, og som i Nærheden havde opryddet en Dal, Navarsdalen. Paa hin Ø havde han indrettet „kunstige“ Kjeldere for at skjule sine Eiendele for Tyve. Ved Mjøsvandet have ogsaa hollandske Falkefængere havt Tilhold i sin Tid, og endnu vises flere Steder, hvor de drev sin Fangst, saasom „Falkefængflaatti“ og Ugleflaat. „De vare tre i Selskab, havde Jordhytter at bo i og adskillige Anstalter at fange med. “
For omtrent hundrede Aar siden „vare Beboerne paa de fleste Steder paa Mjøsstranden næsten som de Vilde og ernærede sig af Betleri.“ Deres Huse vare et „Mønster paa Uselhed.“ Paa Fivilbø var Stuen fire Alen i
- ↑ Dette Marked skildres i nogle Stev, meddelte af Landstad (Folkeviser. S. 400).
