Døtre; den yngste giftede en Bentzen fra Jylland, den ældste passerede for en Skjønhed, som udslukkede alle de norske, blev tilbedet af mange, blev en Materie til adskillige Digte og Elskovssange, omsider giftede hun Oberstlieutenant Richelieu, hvis Fader boede paa Sæm paa Eker, eiede et Jernverk og efterlod sig store Midler. Hendes Mand, bemeldte Richelieu, var en velskabt Person, saa det Par syntes at skikke sig vel tilsammen. Hun var ikke alene smuk, men passerede for at besidde baade Forstand og Dyd, men som sædvanlig udsat for troløse Tilbedere. Ulykkelig blev hun kjendt med en Kapt. Hein, lod sig indtage af ham, og da Manden døde, som var noget forfalden, og Midlerne sat overstyr, ægter hun Hein, hvilken, da han havde naaet sit Ønske, baade foragtede og handlede ilde med hende, saa hun saaledes forfaldt, hun ikke mere blev kjendelig, ja til yderste Nederdrægtighed. Hein avancerede siden til Oberstløitnant, boede en Stund i Hallingdalen, havde adskillige selsomme avantures, var stor H...jæger, saa Almuen maatte klage over ham, at han var hver Kones Mand. Det hændte sig, at en Bonde paa ........ giftede en meget smuk Pige, Hein forsømte sig ikke at besøge dem og strax tager fat paa den nygifte Kone. Manden kommer til og ikke vilde taale dette, sætter ham tilrette og blev Hein for stærk. For at hevne sig faar han sin Tambour til at yppe Klammeri med Manden for at tugte ham. Manden truer og tager en Manglestok og er saa ulykkelig at ramme den anden i Hovedet, at han maatte sætte Livet til. Manden blev dømt fra Livet, og da han skulde rettes, indfinder sig Oberstløitnant Hein i Kredsen til Hest, endskjønt han ikke havde Kommando, alene for at fyldestgjøre sin Hevn, og da Synderen ser ham, taler han ham til som den, der var Aarsagen til hans Død, og raabte Hevn fra Himmelen over
