Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


420 menige Soldater, foruden 32 Artillerister, der forsynedes med fire Amusetter, 17 Officierer og 33 Underofficierer, samledes da ved Granevolden paa Hadeland og rykkede ud derfra den 18de Juni 1802 under Anførsel af Oberstløitnant Hans Gram Holst.[1] Tropperne vare tagne af sønden- og nordenfjeldske Infanteri-Regiment, det norske Jægerkorps og den lette Infanteri-Bataillon. Den 1ste og 2den Juli rykkede de ind i Lærdal.

Det første, den militære Styrke foretog sig, var at gribe to Mænd, som ansaaes for Hovedmændene for Bøndernes Opsætsighed, nemlig Anders Olssøn Lysne og Anders Vold.

Den 9de Juli var fastsat til Sessionens Afholdelse. Fra den tidligste Morgen stod de Militære under Gevær, Artilleriet med brændende Lunter, Skarpskytterne og Jægerne fordelte i mindre Afdelinger, det lette Infanteri i sluttede Pelotoner. Parole: Sandefjord – Feltraab: Gorm. I Parade marscherede den samlede Kommando op foran Sessionsteltet, Geværer og Amusetter ladedes med Skarpt i den forsamlede Almues Paasyn, Granater og Kardætsker udskjødes mod en i Støren opstillet Skive, for, som det heder i den Øverstbefalendes Rapport, „at indgyde Almuen Respekt og overtyde den om, at den end ikke mellem Fjeldene vilde være sikker.“ Kommandoen indtog derpaa sin Stilling. Paa høire Side af Veien, der fører over Sletten, laa Sessionsteltet, Elven til venstre. Et Stykke borte, ligeoverfor Teltet, havde den mandstærke Almue taget Plads. Officiererne havde Ordre til at gaa frem paa strengeste Maade, ifald der viste sig

  1. Fader til den bekjendte Johan von Hübner Holst, der forlod Norge med Christian August og døde som svensk Generalmajor og Adelsmand.