et Blik ud af Vinduet blev han i den halvdunkle Sommernat et stærkt Lysskjær var, der strømmede ud af Kirkens Vinduer. Uden at forstaa, hvad dette skulde betyde, stod han op, gik ned til Saltvold og tog Præsten med sig. De fandt nu Kirkens Skib indhyllet i Mørke, medens Koret var prægtigt oplyst og opfyldt af Mennesker. Foruden mindre Lys rundt om i Koret brændte paa Alteret sex klare Voxlys, og Røgelse var antændt i et gammelt Røgelsekar. De to Geistlige holdt sig ganske stille i Skibet og kunde derfra iagttage Alt, hvad der foregik. Efterat en Psalme var sungen, oplæste Forsangeren, en gammel afskediget Skoleholder,[1] en lang Prædiken af en Kirken tilhørende Postille, der ironisk nok netop indeholdt en skarp Straffetale imod alt papistisk Uvæsen. Tilhørerne kjedede sig umiskjendelig under Oplæsningen og længtes efter, hvad der skulde følge bagefter; Nogle gabede, Andre sov ind, og en halvtosset Pige fra Hardanger forkortede sig og Flere Tiden ved at skjære Ansigter. Endelig var Forelæseren færdig. Nu traadte to af de tilstedeværende Kirkeeiere frem og hentede det hellige Crucifix ned fra dets sedvanlige Plads over Kordøren. Det lænedes op til Alteret og viste sig i fuld Belysning for den tilbedende Mængde. De Valfartende (thi det var de allesammen paa Skoleholderen og Kirkeeierne nær) gik nu under Psalmesang en for en op til Alteret, hvor de med en Linklud tørrede „Sveden“ af Billedets Pande og Ansigt og derpaa med stor Omhyggelighed gjemte Kluden. Denne saakaldte Sved indeholdt Helsebod for alle Sygdomme, og det enten den Troende personlig eller ved en Stedfortræder hentede sig den i Kirken. Derefter blev Billedet paany
- ↑ Længere tilbage i Tiden skal Klokkeren have fungeret som Forelæser.
