af Pigerne et fint Bybrød. Den yngste spiste strax sit,
men den ældste, Synnøve, gav uden at sige noget en Hund
et Stykke af sit og ventede saa en Stund, inden hun selv
spiste Resten. Thomas lagde Mærke til dette og fik gode
Tanker om Pigens Klogskab, hvorfor han friede til hende,
og skjønt Forældrene slet ikke syntes derom, sagde hun
Ja. Hun reiste strax med ham til Nordland. Et Aar
efter kom Synnøve tilbage med et Barn paa Ryggen,
som var født paa Stathavn under Reisen fra Nordland,
og som siden blev kaldet Brita Skeggjo, fordi det havde
Skjeggehaar. Hun tilkjendegav sin Ankomst ved at ljome
den Laat, som Sæterpigerne pleiede at bruge, naar de gik
hjem, men hun blev koldt modtagen, og Ingen spurgte
hende om Noget. Da Thomas, som havde ligget veirfast
nogle Mile derfra, kom efter, løste han Gaarden og bosatte
sig der, da Synnøve ikke trivedes i Nordland. De
vare Velstandsfolk, og deres Efterkommere bo endnu paa
Gaarden i 10de Led.
Meddelt mig af fhv. Storthingsmand Johannes Aga (Forfatter af „Slægttavler, væsentlig vedkommende Ullensvang“, Ullensvang, 1875. 8.).
Elling Ellingssøn var af Villands-Ætten i Hallingdal,
som var bekjendt for sin Styrke og Vildskab. Han
og hans to Sødskendebørn, som ogsaa hed Elling, vare
alle med i Krigen 1788 mod Svensken. For at adskilles
fra de to andre Ellinger kaldte man Elling Ellingssøn
