Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Oberst Løven.


En i sin Tid vel bekjendt gammel Bjørneskytter paa Ringerike, Peder Sandaker, som døde i Aarene omkring 1840, havde ofte hørt sin Fader omtale, at dennes Fader havde ligget paa Krogskoven med de andre Bønder, da „Slaget stod“ ved Norderhov (1716). Gubben havde da berettet, at da de kom ned fra Kleven, mødte de Oberst Løven „paa en stor hvid Hest“ og andre Svensker, der førtes ud ad Veien til Sten efter Slaget. Løven havde da spurgt den norske Officier, hvad det var for Slags Krigsfolk med de „store Sludhatte“. Officieren svarede, at det var Bønder, der kom ned fra Krogkleven, hvor de havde ligget for at møde Svensken ved Bærum. Løven sagde da, „at det var lidet værd at føre Krig, naar hver Bonde skulde være Krigsmand.“

O. Wergeland, Skiløbningen, dens Historie og Krigsanvendelse. Chra. 1865. 8. S. 104. Fortælleren, Peder Sandaker, omtales ogsaa af Asbjørnsen i Norske Huldreeventyr. 2. Udg. 2. S. 113 flg.


Sagn om Armfeldts Indfald.[1]


Saa fattig Almuen nordenfjelds end er paa Minder fra Syvaarskrigen, Mønnichhofens Tog, Throndhjems Tilbageerobring 1658 og Gyldenløvefeiden, er der dog ikke

  1. De her følgende Sagn skyldes alle med Undtagelse af No. 6 b Cand. philos. O. A. Øverland, der ogsaa i Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. II. udførlig har behandlet denne Episode af vor Historie.