kjærlige Konge valgte den sidste Udvei. Forsøget mislykkedes altsaa.
Denne Steffens’s pikante, men tydelig kun paa en usikker Tradition grundede Fortælling citeres af N. M. Petersen[1] og har udentvivl vakt Fleres Opmærksomhed. Noget sandt maa vel ligge til Grund herfor, og det lader sig tænke, at Planen er opstaaet under Christian VI.s og hans Dronnings med talrigt Følge af Hoffolk foretagne Reise i Norge i Sommeren 1733. Men det er forbundet med stor Vanskelighed at finde sikre Data til Bestyrkelse af denne Beretning. Saadant skulde nærmest være at søge i Landkadetakademiets Archiv. Af denne Institutions Strafprotokoller har Kancellist Dittmann i Danske Saml., udg. af Chr. Bruun m. Fl. (III. S. 280 flg.) meddelt udførlige med Aaret 1738 begyndende Uddrag, uden at heri noget om denne Sag forekommer. Skulde der nogensteds her i Landet endnu existere Sagn, der indeholde Erindringer herom?
To gammelnorske Adelsfamilier kjendes dog, som efter længe at have været halvt nedsunkne til Bønder, igjen fik sit Adelskab fornyet under Christian VI. og hans Søn, og det tildels virkelig paa en Maade, som i nogen Grad bestyrker Henrik Steffens’s Fortælling.
Den ene af disse Familier var Slægten Tordenstjerne til Gulloug i Lier ved Drammen. Denne Slægts Stamfader, Nils Svendssøn Tordenstjerne, blev af Kong Hans nobiliteret ved Brev af 20de Juli 1505 (aftrykt af Prof. Gr. Fougner Lundh i hans Prøve paa et norsk Diplomatarium, Kbhvn. 1828, 4. S. 13). I Magazin til den danske Adels Historie, I. S. 52 fortælles (Indberetning fra Biskop N. Dorph i Christiania af 1749 om adelige Familier i
- ↑ Bidrag til den danske Literaturs Historie. III. 2. S. 295.
