Ingen høre paa Saadant, og Bonden maatte baade tabe
sine Penge og bekoste Ligfærd.
C. Deichmans Optegnelser (Chra. Univ.-Bibl. Mskrpt. No.396 fol.). Wilses Spydebergs Beskrivelse S. 547 og samme Forfatters Reise-Iagttagelser, II. S. 95. Norske Saml. 8. II. S. 137 samt Norske Stiftelser, III. S. 947.
Vosserne og Hardangerne skulle fra gammel Tid af
have anseet det som en Ret, der tilkom dem, at gaa i
Spidsen og komme paa den farligste Plads i alle Slag.
Under Beleiringen af Marstrand aflagde de glimrende
Prøver paa Tapperhed den 13de og 14de Juni 1677.
De vare under sin Anfører, Adelsmanden Vilhelm Skott
de Spensterfeld, sammen med de fredriksstadske og fredrikshaldske
Kompagnier de første, som løb Storm paa det
faste Hedvigsholm, hvilket siden af de Danske omdøbtes
til Charlottesholm. Fortet blev ogsaa indtaget, men af
Vosser og Hardangere var der foruden Løitnanten[1] kun
10 Mand, som ikke faldt eller saaredes dødelig.
C. Miltzow: Presbyterologia Wos-Hardangriana, Hafn. 1679. 4. pag. 66.
- ↑ „praeter optionem.“
