dennem nogen Sygdom paakommer, hvilket jeg heftigen lastede, med mere, hvorimod nogle gode Midler skal blive berammede.“
I 1644 advarer ogsaa Bergens Biskop Ludvig Munthe i sin Catechismusforklaring mod „at søge til Røldals Kirke og ofre til hende Penge og Voxlys.“
Noget senere omtales Kirken af den danske Boghandler Jens Lauritssøn Wolf, der i 1651 lod trykke en Beskrivelse over Norge. „Der siges om Rørdals Kirke udi Stavangers Stift, i hvilken ingen Tjeneste holdes uden en Gang om Aaret, som er St. Hans Dag, at der findes et Crucifix, som giver nogen Fugtighed om den Tid, hvilken de Syge, som til bemeldte Tid did kommer, tager og stryger paa de Steder paa deres Legeme, hvor de befinde sig Meen at have, hvorefter de blive helbredede. Dette Kors siges at være funden paa Stat-Havet, og som de, der funde det, vilde drage det op, var det dennem saa tungt, at de ikke var mægtig dertil, uanseet at det ikke er større, end at en Karl kunde bære det. De lovede at give det til en Kirke, og nævnede flere Kirker, men det var lige tungt at faa op og komme tilrette med. Tilsidst, da de nævnte Rørdals Kirke, lettede det sig, og de fik det op.“[1]
Crucifixet er et Christusbillede af Egetræ, næsten af naturlig Størrelse, oprindelig meget smukt emaljeret, men
- ↑ For omtrent tyve Aar siden hørte Forf. Sagnet om Crucifixets Opdagelse fortælle i Kvinesdal aldeles i samme Form, som Wolf i 1651 har nedskrevet det. Findestedet for Korset er ogsaa henlagt til „Korsfjorden“ (uvist om ved Bergen eller i Ryfylke), og mellem de Kirker, hvortil man først lovede det, opnævnes Svithunskirken i Stavanger, Apostelkirken i Stavanger, samt Fane, Moster, Avaldsnes o. s. v. Et lignende Sagn fortaltes ogsaa om et Christusbillede i Fjotlands Kirke.
