Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/94

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
94

og kunde ikke ſlippe det femte Monarki ud af mine Tanker, i den Grad ſtod det beſtandig for mit Hoved. Og ſandelig, det Tab, jeg havde lidt, var ſaa ſtort, at ſelv ikke den ſtørſte Lykke i mit Fødeland var iſtand til at opveie det. Thi ſæt, at man vilde gjøre mig til Stiftamtmand i Bergen, ja endog til Statholder over hele Kongeriget Norge, hvad var det for en usſel Erſtatning? Var kanſke det en Trøſt for det femte Monarkis Stifter og Herſker? Ikke deſtomindre beſluttede jeg dog ikke at afſlaa Stiftamtmandſkabet, om det ſkulde vorde mig tilbudt. Midt under min Vandring fik jeg ſe nogle Gutter, ſom jeg vinkede til mig og tiltalte dem med de Ord Jeru Fikal Salim, hvilket paa Qvamitiſk betyder: „Viſer mig Veien“. Men Gutterne bleve kun rædde ved at ſe min fremmede Dragt og min med flammende Solſtraaler beſatte Hat, de opløftede et voldſomt Skrig, ſkyndte ſig ned ad Fjeldet og kom længe før til Sandvigen end min Stakkel, der langſomt ſlæbte ſig afſted paa ſine ſaarede Ben. De forſkrækkede hele Grænden, da de ſvor paa, at de havde ſeet Jeruſalems Skomager med en Solſtraalehat paa Hovedet ſukkende og ſtønnende vandre om paa Fjeldet, og da de gode Folk ſpurgte, hvoraf de vidſte, at Skomageren netop var ham fra Jeruſalem, ſvarede Gutterne, at han ſelv havde ſagt det. Jeg indſaa nu, at de havde misforſtaaet mine Ord Jeru Fikal Salim. Det var da Ingen i det hele Naboſkab, ſom tvivlede om, at jeg var Jeruſalems Skomager, og det ſaa meget mindre, ſom hans Hiſtorie igjen var kommen i Omløb og det hed ſig, at han for ikke ret længe ſiden havde viſt ſig i Hamburg.[1]

Da jeg omſider ſelv henad Aften naaede frem til

  1. Om den evige Jøde paa Klims (eller Holbergs) Tid ſagdes at have vært i Hamburg, ved jeg ikke. Derimod vakte en Hiſtorie om hans Optræden i denne Stad 1547 i ſin Tid ſtor Opmærkſomhed og fremkaldte adſkilligt Skriveri, ſe P. Beneke, Hamburgiſche Geſchichten und Sagen, Hbg. 1854, S. 223—227, 383.